Osso Buco

Ingredienser:

4 skiver Osso Buco

2 persillerod

3 gulerødder

2 løg

1 rå rødbede

mel

rapsolie

smør

salt og peber

1 juleøl

(efter jul – før jul anbefaler jeg

en Stout eller en Porter)

 

Osso Bucoen snittes med en skarp kniv hele vejen rundt (det forhindrer, at de krøller sammen, når man steger dem). Mel, salt og peber blandes og Osso

Bucoen vendes heri. Grøntsagerne skrælles og snittes fint. En sjat rapsolie og en klat lurmærket smør varmes op i en stegegryde, og Osso Bucoen brunes heri på begge sider. Osso Bucoen tages op af gryden, og grøntsagerne tilsættes og blancheres. Osso Bucoen lægges oven på grøntsagerne, og juleøllen tilsættes.

Gryden sættes på brændeovnen, hvis en sådan er tilstede – det kan også lade

sig gøre over et svagt gasblus, og muligvis på induktionsplade eller elplade, det har jeg dog aldrig prøvet; men det drejer sig om, at gryden simrer 2 til 2½ time, men smag jer frem.

Sauce:

jeg bruger min mors gamle opskrift (trods helseguruernes gode råd), –  dog

har jeg skiftet margarinen ud med rapsolie. Det foregår på den gammeldags måde, rapsolien varmes let op i en gryde, 2 – 3 tsk. mel røres i olien under kraftig omrøring. En god sjat vand tilsættes, og man rører stadig kraftigt.

Så tilsættes væsken fra stegegryden, og man rører kraftigt, til man har den konsistens, man ønsker.

Saucen tilsmages med salt og peber. 

Det er jo selvskrevet, at en juleøl passer fint til retten.

Tip:

er der rester af grøntsager og saft i gryden, så tilsæt 1½ liter vand, og lad gryden simre videre. Si den og du har en kanon suppe/fond.

Und jer selv at spise marven med en lille gaffel.

GIF